Vi søger en E-commerce Coordinator, der kan skabe digital vækst

Vil du være med til at gøre vores kunder endnu mere tilfredse ved at gøre det let at handle digitalt? Vil du være med til at sikre Footzone Group’s fortsatte succes som digital forretning og deltage i udviklingen af eCommerce strategien i en spændende footwear virksomhed?

Jobbet:
Som E-commerce Coordinator skal du være med til at skabe den samlede digitale kundeoplevelse for vores kunder. Du skal arbejde med vedligeholdelse og udvikling af vores eksisterende platforme og værktøjer - og hjælpe med at forbedre brugeroplevelsen og konverteringsraten på vores webshops. Samtidig skal du deltage i udviklingen af content til nyhedsbreve og sociale medier.

Vi arbejder med følgende:
Shopify webshops # Sociale medier – både organisk og betalt – på FaceBook, Instagram (TikTok, Snapchat, Pinterest, LinkedIn skal gerne kobles på) # Google – SEO, Google Ads # E-mail marketing, Klaviyo # Influencer marketing

Om dig:
Vi forestiller os herudover, at du er kommercielt indstillet med strategisk forståelse kombineret med stærke eksekveringsevner. Du kan lide at skabe fornyelse og drive forandringer. Af natur er du struktureret og målrettet og har viljen og lysten til at lykkes og skabe resultater sammen med andre. Du ser muligheder frem for begrænsninger og kan med dine kompetencer generere trafik til vores webshops. Du har muligvis nogle års erfaring fra lignende, men det er ikke et krav.

Om Footzone Gorup:
Footzone Group er en virksomhed i konstant bevægelse, hvor kunderne altid er i centrum. Det primære forretningsområde i virksomheden er Havanna Shoes, derudover vores brands phenumb copenhagen, Shoedesign Copenhagen & Johnny Bulls, er betydelige spillere på footwear markedet. Vi har et stort udvalg af modesko til alle typer og aldre og vi har altid fingeren på pulsen på, hvad der rører sig.

Arbejdstimer og forhold:
37-timer ugentligt. Du vil som udgangspunkt skulle arbejde på vores fysiske kontor i Holstebro og sidde sammen med resten af teamet.
Start: snarest muligt

Ansøgning:
Send os gerne hvad der er lige netop dit speciale, måske er det dig vi står og mangler. Send os en kort ansøgning, dit CV samt et vellignende foto, og gerne link til din LinkedIn profil.
Send din mail afsted til Jan Damkjær Nielsen på job@footzone.dk.
Vi glæder os til at høre fra dig.